Kradse-Kær og Khaders Løkke på vej med Godthåb opad Dalen til Lilleør og mor Lene

Trods den besynderlig titel i den glædelige alvors kød med benævnte personer, så følger herunder en simpel kommentar til journalist, Krause-Kjærs blogartikel på Berlingske tidende: Thulesen Dahl har jo ret. Både kommentar og artikel kan, om teknokratiet vil det til din fordel, læses på følgende link:

  http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2010/04/08/thulesen-dahl-har-jo-ret/#comment-22596

De kan dog også nøjes med min kommentar og sådan set bare høre den i kontekst af mit kød i samfundets alvor, såvidt den nu fremgår af min blogs stykker. En dag skal vi erkende fuldt ud og den dag er oprunden af opstandelsen i din hørelse af al vort kød og samfund dermed. Derfor kan De gøre som sagt!

*********************************************************
*********************************************************

Godt, Krause-Kjær, godt bakket op om lødigheden i bredere forstand. Og fin beskrivelse af sandheden om, at politikere/ministre ikke er supermand, men derimod også kører træt i eget spin og folkesind.

Hovedpointen er Thuelesen Dahl, som overskriften siger det, og så den kreativitet som lønmodtagerkultur med socialdemokratiske rettigheder/småstatstankegang giver anledning til. Samt gentagelsen: At ALLE naturligvis kører træt i dét.

Personligt er jeg revnende ligeglad om Lene Espersen så talte med kavalérgangen for næsen af Clinton eller om Naser Khader vil forsvare, hvor den hører hjemme - for de sager er ikke i mine hænder. Og dog kan man vel godt sætte pris på dem, sådan i al mindelighed: Begge to er smukke mennesker.

Lad mig istedet kommentere dine magt-pointer, så du ikke forfalder til kongekabaler og skal trækkes med det resten af dine dage. Både syv- og otte-kabalen fungerer jo stadigvæk. Og hør, går de ikke op, så tager man jo bare et af de øverste i rækken og vender det forneden. Ja, ligesom man jo bare sætter en lodret streg ned over minusstregen, så der står plus og vi atter kan lægge til.

Under alle omstændigheder skal der Løkke til ovenpå rap-anden, Fogh. Fred være ham og NATO. Og det vil jeg såmænd, hermed sige til den danske kommentatorboks i ringhjørnet, så det gear, du rigtignok opsnapper Thulesen Dahls forstandige åndsleje i, måske kan bekræftes yderligere.

Ovenpå Foghs røde social-liberale ironi, står sandheden og venter på sin modtagelse. Og Thulesen Dahl gør vel bare, hvad han kan i den henseende. Men jeg mener: Det må jo efterhånden være gået op for dem, der mere eller mindre ufrivilligt nødes til at følge med i samfundsudviklingen, at politik ikke handler om magt. Derimod om ånd til forløsning af nye vækstpotentialer og indrømmelser med den oplysende dagsorden, der i forvejen er vor samfundorden. Konge eller ej, Folkestyre eller ej.

Fogh skrev en bog ved navn minimal-staten. Det var hans menneskeforstandige måde at sige: Minimal-idealisme på. Og ikke mindst fordi hele hans tids røde bærme har levet, men kun tildels fortsat lever, i fornufts-idealismens skattestatslige rationaler. Det er en sygdom, men som så, hvad landets ledelse og udvikling angår ikke kan hedde sådan. Det er klart nok.

Ovenpå det magtopgør, ja det farvel til hele den tids termer og orientering i verdenspolitik og værdi-debat står vi som bekendt med en identitets-krise på samtlige tænkelige planer i hele samfundet. Magtens arrogance, som du i mine hørelse lidt fejlagtig kalder det – kommer ovenpå en sanden af, i hvor høj grad magtliderlighed skydes hin anden i skoen. Magt korrumperer siger du mellem linerne i din artikel. Også derfor skal der Løkke til, jeg mener, det er derfor, han er som han er. Og dermed skal være. Ligeledes forklaringen på, hvorfor forventningen i medløberrigets kommentatorbokse ikke kan tilfredsstilles.

Efter ethvert åndeligt klimaks vil der indfinde sig en afmatning, et antiklimaks. Sådan vil nogen sige det, men desværre nok også gro fast i ophidselsens ”mindeværdigheder”.

HØR: Løkke er langt mere afstadig og dreven, han er af gammel dansk søfarer-slægt, en viking, der på dæmrende vis er klar over, at hvad der end skal til og sker i farvandet fremover, så kan det ikke længere handle om det samme bølgeskvulp på rørte vande, om og om igen. Han kan med andre ord ikke toppe som den kolleriske dykand, Anders, men han bær så til gengæld hele Danmarks muld i maven og hjertet.

Vær venligst opmærksom på det, i sit voksende leje på trods af barnefødslens kvajede opdrag. Det gælder også dig, Georg Gearløs Metz, din gamle jyde.

Nkh. Jens Haarup Mortensen


PS: I må iøvrigt gerne trykke min kommentar skulle I finde et lødigt og ikke loddent sigte dermed. Og det er hermed underskrevet på tro og kærelighed, JHM.